» Forside
 
 » Nyheder
 
 » Facebook
 
 » In English
 
 » Om Team Mønster
 
 » Scrapbog
   
 KONTAKT
 Knud Mønster
 Brøndumvej 83, Hem
 7800 Skive
 Tlf. 40 32 20 90
 km@skylinemail.dk
 
 BESØGSSTATISTIK


    
 

Paris 2010

I det følgende kan du se lidt billeder fra årets tur til Prix d´Amerique. Men inden vi går i gang skal du få en gåde: Hvad kan man bruge en B&O nøglering, to grene og en stykke hegnstråd til? Svaret får du til sidst i denne artikel.


Hovedet på Juvel Trøjborg, der næsten hele tiden står og kigger ud af sin fine boks på Grosbois


Juvel Trøjborg foran slottet på Grosbois


Så er der forsøg på opstilling foran rundkørslen, men der var masser af trafik og Juvel var lidt pepsi, så det var ikke let for kusk og fotograf at få det hele til at gå op i en højere enhed


Så går det hjemad


Mars får fire aluminiumssko slået på af Westholm


Juvel og Knud slapper af efter et veloverstået arbejde med en gulerod


Mars gøres klar til lørdagens start. Staldpigen Jenny pudser ham op, laver en sløjfe af pandelokken og smører hovene, så alt skinner og ser godt ud


På Vincennes studerer Knud TV for måske at lure, hvilken taktik der skal bruges bag Mars


Mars så som altid fantastisk godt ud i opvarmningen


Mars spændes for sulky og som alle andre heste på Vincennes står han stille og venter pænt


Juvel går hurtigt på 1000 meter bane på Grosbois


De tre første heste ledes ind foran publikum på hesteejerafsnittet på Vincennes og det gjaldt selvfølgelig også Mars efter sin tredjeplads. Det føltes faktisk som at vinde løbet at stå der

Løsningen på den stillede gåde er: at bryde ind i en bil! Om fredagen skulle vi ind til Paris og stillede som altid den lejede bil på banegården i Joinville-le-Pont. Så gik det hverken værre eller bedre, end at Knud fik låst bilnøglen inde og denne lå ligeså fint på forsædet og grinte af os, samtidigt med, at det øsregnede. Surt. Men efter et par ihærdige forsøg på indbrud gik det ind til Paris og en oprigning til Hertz klargjorde, at de ville ha´ 200 euro for at låse bilen op. Dyrt. Tilbage igen på banegården og efter talrige opringninger om at få fiduser til at komme ind i en låst bil, skete der følgende. Med B&O nøgleringen fik vi åbnet en sprække i døren, så vi kunne få fat i døren med fingrene og åbne den lidt, så Birgitte kunne stikke to grene ind. Dernæst fik Knud listet et stykke hegnstråd ned til nøglen og fik fat i ringen, så han kunne trække den op mod sprækken og især det sidste stykke igennem sprækken var meget spændende. Men til alles jubel gik det. At politiet ikke kom forbi, er en gåde, da der var masser af forbi passerende, der lurede noget på vores forsøg på indbrud.


Designed by Amager Elektrikeren A/S and TravService.dk